Foreningen Pastor Laiers Kunst
Håndværkervej 7
9320 Hjallerup
Foreningen kan kontaktes på kontakt@pastorlaier.dk eller på tel. +45 2193 0254
Ved ønsker om at besøge den nuværende lokalitet for at se Laiers kunst kan man kontakte Arne på tel. +45 6145 1356
Om foreningen
Foreningen Pastor Laiers Kunst er dannet i 2023 for at initiere udviklingen og realiseringen af museet. Foreningens hovedformål er at arbejde for både bevarelsen af og formidlingen af Anton Christensen Laiers kunst. Formålet skal sikres både gennem realiseringen af museet og ved at videreudvikle den organisatoriske ramme for drift og vedligehold af museet.
Foreningsvedtægter "Pastor Laiers Kunst"
§1. Foreningens navn og hjemsted
Foreningens navn: Pastor Laiers Kunst
Hjemsted for foreningen: Håndværkervej 7, 9340 Hjallerup, Brønderslev Kommune.
§2. Foreningens formål
Foreningens hovedformål er at arbejde for bevarelse og formidling af Anton Christensen Laiers kunst.
Herunder:
At arbejde for udviklingen og realiseringen af et kommende museum for Laiers kunst.
At koordinere samarbejder med interessenter og aktører i forbindelse med udvikling af museum.
Foreningen skal udarbejde en langsigtet plan for drift af museet.
§3. Foreningens drift
Foreningens drift finansieres først og fremmest ved opnåede tilskud til kulturelle og kunstneriske formål samt andre bidrag og indtægter. Medlemmer betaler ikke kontingent.
Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen vedrørende foreningens økonomi, dog hæfter alene foreningens formue over for eventuelle gældsposter.
Foreningen kan ikke stifte gæld.
§4. Medlemmer
Foreningen kan optage de medlemmer der støtter foreningens formål.
Ethvert medlemskab har på generalforsamlingen stemmeret med én stemme.
Udmeldelse sker ved skriftlig meddelelse til bestyrelsen.
§6 Foreningens ledelse
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen.
§7 Generalforsamlingen
Den ordinære generalforsamling holdes én gang om året i november måned.
Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages og højest 4 ugers varsel. Indkaldelse sker ved afsendelse af skriftlig meddelelse til medlemmerne, og indkaldelsen skal indeholde dagsorden samt tid og sted for generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag til nye bestyrelseskandidater skal fremgå af indkaldelsen.
Generalforsamlingen skal have mindst følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse af foreningens regnskab
4. Fremlæggelse af foreningens budget til godkendelse
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant til foreningens
bestyrelse
8. Eventuelt
9. Valg af revisor
Bestyrelsen konstituerer efterfølgende sig selv, hvor bestyrelsesformanden og næstformanden konstitueres.
Forslag fra medlemmerne skal, såfremt de ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, være indleveret til bestyrelsen senest fjorten dage før generalforsamlingen afholdes.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes ifølge beslutningen af bestyrelsen, eller når mindst 75% af medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter begæring herom, med angivelse af, hvad der ønskes behandlet. Generalforsamlingen skal indkaldes senest 3 uger efter, at den skriftlige begæring er kommet bestyrelsen i hænde.
Generalforsamlingen vælger en dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål om sagernes behandlingsmåde og stemmeafgivning.
Adgang til og stemmeret på generalforsamlingen har ethvert medlem, der foreviser gyldigt medlemsskab. Stemmeret kan kun udøves af et medlem personligt.
Afstemning sker ved håndsoprækning.
På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal.
I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.
Adgang til generalforsamlingen har også personer, der er opstillet som kandidater til bestyrelsesposter.
§8. Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen består af 2-5 personer.
De enkelte bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen.
Genvalg kan finde sted.
Ved den første ordinære generalforsamling vælges 3 medlemmer for en periode af to år og to medlemmer for en periode af 1 år.
Bestyrelsen vælger ved konstitueringen formand samt næstformand. Begge sidder for en periode af to år og kan genvælges.
Bestyrelsen kan vedtage tillidsposter for enkelte bestyrelsesmedlemmer.
§9. Bestyrelsens opgaver og virke
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen.
Bestyrelsen indkalder til generalforsamling mindst én gang årligt.
Bestyrelsesmøde afholdes mindst 2 gange årligt, og når formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det.
Der udarbejdes beslutningsreferat efter hvert bestyrelsesmøde, som underskrives af alle tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved et simpelt stemmeflertal.
Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.
Bestyrelsen skal være medvirkende til igangsættelse af div. arrangementer i henhold til foreningens formål.
§10. Budget og regnskab
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget til godkendelse af generalforsamlingen.
Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen.
Årsregnskabet skal opgøres således som god regnskabsskik tilsiger og i overensstemmelse med de i lovgivningen til enhver tid gældende krav.
Revision af foreningens regnskab foretages af en, på den ordinære generalforsamling, valgt revisor. Revisor vælges for 1 år ad gangen.
§11. Tegning
Foreningen tegnes af formanden alene.
Formanden kan bemyndige et bestyrelsesmedlem eller et af bestyrelsen godkendt medlem, at disponere over bank- og girokonti.
Foreningen hæfter alene for sine forpligtelser med den til enhver tid værende formue.
§12. Vedtægtsændringer
Ændringer af vedtægter skal vedtages på to af hinanden følgende generalforsamlinger med 2/3 flertal for forslaget.
§13. Ophør
Beslutningen om foreningens opløsning kan ske på samme måde som vedtægtsændringer.
Ved ophør skal et evt. overskud anvendes til gavn for Laiers kunst ved overdragelse til (i prioriteret rækkefølge) 1) anden organisation, der arbejder for samme formål; 2) Benni Jens Peder Laier og dennes arvinger.